Sitemap
Hvem er vi
Profil
Vision
Historie
Regnskab
Ejerforhold
Organisation
Kontakt
Koncern
Profil
Historie
Regnskab
Ejerforhold
Organisation
Kontakt
Lokationer
Alfabetisk
Geografisk
Kompetencer
Ventilation
Service
Rens
Teknikentrepriser
Samarbejde
Samarbejdsform
Kontakt
Kontaktpersoner
Jobs
Aktuelle jobs
Download
Årsrapport
Login
FTP
Q Manager
Q manager BAT
Medarbejder
Medarbejder (ny)
KLiC.nu
Webmail
Webmaster
Søgning
Søg
Forside
/
Nyheder
/
Ordre på de tekniske instal. i fjernvarmetunnel
Ordre på de tekniske instal. i fjernvarmetunnel
KLR Entreprise skal udføre de tekniske installationer i fjernvarmetunnelen
Det bliver Kemp & Lauritzen koncernen, der via sit selskab for udførelse af teknikentrepriser, KLR Entreprise, skal udføre de omfattende tekniske installationer i den fjernvarmetunnel der varmeforsyningsmæssigt skal forbinde Amagerværket med Københavns Centrum. Bygherre er Københavns Energi's varmeforsyning, og kontrakten har en værdi på 185 mio. kroner.
"
Det er en meget stor teknisk entreprise, som vil trække på en stor del af koncernens kompetencer"
, udtaler direktør i Kemp & Lauritzen Jørgen Sillesen, der fortsætter: "
Teknikentreprisen vinder mere og mere frem i byggeriet, og vi kan konstatere at vores selskab for udførelse af teknikentrepriserne nu udgør en pæn del af koncernens omsætning
."
Kemp & Lauritzen koncernen har valgt en model, hvor man via KLR Entreprise samler koncernens kompetencer fra moderselskab og primært datterselskaberne L&H-Rørbyg A/S og Klimodan A/S i en enhed tilpasset de enkelte entrepriser og med en fælles projektleder.
"
Denne opgave er meget omfattende på rørdelen, da der skal fremføres seks store rør i tunnelen til fjernvarme i form af henholdsvis damp og varmt vand, varierende fra DN400 til DN700. Desuden skal der monteres to ventilationskanaler i ø500, så trods en tunneldiameter på 4,2 meter, bliver der ikke meget plads tilbage"
, siger direktør Henrik Jørgensen fra L&H-Rørbyg, der tilføjer "
L&H-Rørbyg har arbejdet med Københavns Energi gennem næsten 30 år på mange spændende fjernvarmeprojekter, så det er en stor tilfredsstillelse for os også at kunne vinde denne kontrakt, som vi ser frem til at udføre
."
Opgaven starter allerede i januar, hvor man går i gang med planlægning og detailprojektering samt indkøb af de mange komponenter der skal benyttes, medens den udførelsesmæssige del opstartes i sensommeren 2007, og efter planen afsluttes primo 2009.
"
Vi er meget tilfredse med at det blev KLR Entreprise der viste sig at have det mest konkurrencedygtige tilbud",
udtaler varmechef Astrid Birnbaum fra Københavns Energi, der tilføjer: "
Vi har valgt at udbyde hele arbejdet i en partneringmodel, og vi ser frem til at KLR Entreprise indtræder i den model vi allerede med succes kører med tunnelentreprenøren MT Højgaard/Hoch Tief
."
Selve tunnelarbejdet skrider planmæssigt frem, og man er tæt på at borearbejdet kan afsluttes på første deletape under havnen, med "break through" i Adelgade skakten, hvorefter man efter en pause genoptager borearbejdet mod Fredensgade.
Yderligere oplysninger:
Varmechef Astrid Birnbaum, Københavns Energi, Varme, telefon 2725 2750
Adm. direktør Henrik Jørgensen, L&H-Rørbyg A/S, telefon 3634 9700
Se en film om arbejdet
20. december, 2006
Udskriv