Kemp & Lauritzen A/S er moderselskab i koncernen. Selskabet har to aktionærer, hvoraf Axel Muusfeldts Fond ejer mere end 5 % af aktiekapitalen.
Axel Muusfeldts Fond blev i 1982 stiftet af Axel Muusfeldt (1899 - 1988), der i en lang årrække var administrerende direktør i og ejer af virksomheden Kemp & Lauritzen A/S.
Axel Muusfeldts Fond er en erhvervsdrivende fond. Fondet ejer praktisk talt samtlige aktier i Kemp & Lauritzen A/S, der er moderselskab i Kemp & Lauritzen koncernen.
Fondets bestyrelse består af ni medlemmer, hvoraf tre er valgt af og blandt medarbejderne i koncernens selskaber.
Fondets formål er ifølge fundatsens bestemmelser:
- at yde støtte til stifterens efterkommer,
- at yde hjælp til Kemp & Lauritzen koncernen, dennes nuværende og tidligere medarbejdere og ledelse,
- at yde støtte til fremme af erhvervsmæssige, kulturelle, videnskabelige og kunstneriske formål.
Ansøgning fra medarbejdere om fondets hjælp efter 2. skal udfærdiges på et ansøgningsskema, der udleveres af direktionssekretær Lise Olsen, Kemp & Lauritzen A/S eller af fondsbestyrelsens formand.
Ansøgning om støtte til de under 3. angivne formål kan frit indgives til direktionssekretær Lise Olsen, Kemp & Lauritzen A/S eller til bestyrelsens formand Jens Müller, c/o Advokaterne Paul Lorenzen og Mogens Bjerggaard, Adelgade 83, 8660 Skanderborg.
Støtte til de under 3. angivne formål gives kun i begrænset omfang og i moderate portioner. Enhver ansøgning behandles og vurderes særskilt af fondsbestyrelsen på møder, der normalt afholdes omkring hvert års 1. april og 1. oktober, og der vil tilgå ansøger skriftlig meddelelse om afgørelsen.
For ansøgninger af sundhedsvidenskabelig karakter vil fondsbestyrelsen efter sin praksis især tilgodese ansøgninger til projekter med et direkte klinisk perspektiv.
For ansøgninger om støtte til kulturelle formål vil fondsbestyrelsen efter sin praksis især tilgodese formål med et humanistisk eller socialt sigte.
Ansøgninger om støtte til uddannelses- og videreuddannelsesformål. specialeudfærdigelse, studieophold og deltagelse i faglige sammenkomster, vil efter fondsbestyrelsens praksis kun i ganske særlige tilfælde blive imødekommet.